Her vil vi orientere om, hvad Hørning Borgerforening har af aktuelle planer, og hvad der i øvrigt arbejdes med.

Hørning Borgerforenings historie
Hørning og Omegns Håndværkerforening blev oprettet og trådte i kraft ved et møde, som afholdtes i Hørning Kro 1. april 1892 med det ønske og håb, at alle Medlemmerne ville arbejde i Enighed og til fælles Gavn.
Ordene står som det første i den nyoprettede forenings forhandlingsprotokol. Foreningen blev oprettet for at varetage hånd- værksmestrenes faglige og forretnings- mæssige problemer. Foreningen blev op- rettet for at varetage håndværksmestrenes faglige og forretningsmæssige problemer. Den skulle være et samlingssted for med lemmerne, hvor de kunne udveksle meninger og idéer og »fatte beslutninger, sig- tende til Standens Vel, Opsving, Anseelse, Rettigheder og Interesser.
For at blive optaget måtte man ernære sig som håndværker og »ikke have gjort sig skyldig i nogen i den offentlige Mening vanærende Handling«. Hæderlige mænd udenfor Håndværkerstanden kunne, mod et bidrag, som tilfaldt foreningens kasse, optages som passive medlemmer.
Foreningen afholdt basar, hvor medlemmerne kunne udstille deres håndværksarbejder. Der var tombola, udflugter, foredrag, dilettantforestillinger, fugleskydning, kursus i bogføring, og der var økonomisk støtte til medlemmer, som ved sygdom eller andet var blevet uskikket til at forsørge sin familie. I 1905 oprettede man en teknisk aftenskole, som blev bevilget 50 kr. til udgifter til lærer og materialer. Sognerådet stillede velvilligt skolens lokaler til rådighed.
I december 1909 blev Håndværkerforeningen og Hørning Foredragsforening sammensluttet til Hørning og Omegns Haandværker- og Borgerforening. Foreningen styres af Håndværkernes bestyrelse og et Udvalg på 5 Mand, som vælges af de passive medlemmer. Kontingentet for passive medlemmer var 2 kr. for gårdejere, 1 kr. for husmænd, 1 kr. for karle over 18 år og 0,50 kr. for piger og karle under 18 år.
Foreningen etablerede i 1909 gadebelysning ved gaslamper, som bestyrelsens medlemmer på skift tændte og slukkede. Hørning sogneråd blev ansøgt om tilskud, men det blev afvist. I 1914 averterede man luxlamperne til salg, idet sognerådet over vejede sin stillingtagen til elektricitet.
I 1922 søgte og fik foreningen biografteaterbevilling«, men det lykkedes desværre ikke at få rejst den nødvendige teaterbygning, og året efter var der ikke stemning for at forny bevillingen.
Allerede i 1923 var der forslag om at ændre foreningens navn til Hørning Haandværker- og Borgerforening, men man skulle helt frem til 1938 før beslutningen blev truffet.
Foreningens 50-årsjubilæum i 1942, midt under krigen, blev helt symbolsk fejret ved, at byens borgere samlede penge ind til køb af en fane. Fanen blev indviet ved jubilæumsfesten på Hørning kro. Prisen for festmiddagen på kroen: 5 kr. pr. kuvert.
De usikre forhold under krigen førte til, at der på initiativ af HHB blev etableret et Frivilligt Borgerværn. Med økonomisk støtte fra sognerådet, der stillede opvarmet vagt- stue til rådighed for 8-mands vagthold med 4 mand på gaderne og 4 mand i vagtstuen. 123 havde meldt sig til arbejdet.
1954 varslede nye tider. Hørning Håndværker- og Borgerforening foreslog, at der blev indført gadenavne i Hørning. Foreningen kom med en lang række navneforslag. 10. september 1957 kunne Blegind-Hørning kæmnerkontor så meddelte resultatet af forhandlingerne. Kommunen opsatte gadeskilte og husnumre, der dog skulle betales af lodsejerne.
Næste projekt var – det meget synlige – at der hvert år op til Jul skulle rejses og pyntes to træer. For at skaffe penge dertil, ville man til alle husstande udsende en juleavis med praktiske oplysninger om åbningstider og arrangementer op til jul samt naturlig- vis annoncer. Dette lille juleblad har så gennem årene udviklet sig til det blad, De sidder med her. Arbejdet med bladet blev overdraget til Niels Bach-Jensen, blandt venner og i ydmyghed ”Den gamle Redaktør”, der i perioden fra 1960 til 1997 stod for den store udvikling i ”Jul i Hørning”. Jan Fagerlund tog sig af 1998 udgaven og i de følgende tre år var redaktionen lagt i gode hænder hos Ole Krarup Leth indtil den nuværende redaktion tog over i 2002.
Allerede i begyndelsen af 60’erne viste ”Jul i Hørning” sig at give overskud, og det var derfor kun naturligt, at man arbejdede videre med tanken om ved særlige lejligheder at kunne etablere en flagallé langs hovedvejen gennem byen. I dag råder foreningen over en flagallé på 44 stænger. 44 slidte stænger, der dog snart afløses af nye i glasfiber. (Dette er nu sket, red.)
Håndværker- og Borgerforeningens helt store projekt har dog været Hørning Hallen. Forslaget var allerede på bordet i 1966, og i 1967 nedsatte man et bredt repræsenteret 11-mands Haludvalg, og så gik man ellers i gang med at samle penge. Der blev afholdt andespil, filmaftner, byfester, husstandsindsamlinger, mærkatsalg og meget andet. Man fik støtte fra byens pengeinstitutter og fra større firmaer, og kommunen lovede at stille grund og parkeringsplads til rådighed, når man nåede over 150.000 kr. Målet blev nået i 1969. Byggeriet blev igangsat i 1972, og den 1. december 1973 var der indvielse.
I 1994 ændrede foreningen igen navn. På en ekstraordinær generalforsamling den 19. maj 1994 blev navnet ændret fra ” Hørning og Omegns Haandværkerforening” til ”Hørning Borgerforening”.
Foreningen har pt ingen æresmedlemmer.
Enhver borger i Hørning og omegn kan blive medlem af foreningen.