Hørning Borgerforening

Hørning Borgerforening udgiver “Jul i Hørning”, og arbejdet med artikler, annoncer og opsætning starter allerede i september/oktober.

Vi er glade for, at så mange svarer positivt på henvendelsen om at levere artikler og stof til bladet.

Uden annoncører intet “Jul i Hørning”, så en stor tak til dem og en kraftig opfordring til at støtte vore annoncører. Da vi sikkert alle er enige om, at vi gerne vil have et godt udvalg af butikker og håndværkere i byen, er det vigtigt at handle lokalt.

“Jul i Hørning” trykkes i 5.200 eksemplarer og omdeles som et tillæg til Uge-Bladet til alle husstande og virksomheder i postdistrikt 8362 og omdeles tillige i den “gamle” kommunes 8660 område af frivillige og fremlægges udvalgte steder samt på Hørning Bibliotek.

Ole Nissen og Niels K. Bach-Jensen står for produktionen af bladet.